KATEGORI B: GENNEMGANG AF TEKNIK TIL DIN KØREPRØVE SKAL DU KUNNE UDPEGE FORSKELLIGT UDSTYR, OG KONTROLLERE EN DEL TEKNIK PÅ KØRETØJET.

 
Følgende udstyr skal du kunne udpege: 
 
Kontakt til ratlås, tænding, elektrisk starter, rudevisker og -vasker, horn, tilladte og påbudte lygter, varme- og ventilationsanlæg, elbagrude samt betjeningsanordning for spejlindstilling.
 
Pedal til kobling, speeder og bremse. 
 
Gearstang, herunder gearenes placering, betjeningsanordningen for parkeringsbremsen og rat. 
 
Sikkerhedsselens fastgørelsespunkter og lås. 
 
Betjeningsanordning til åbning af motorhjelm og tankdæksel. 
 
Påfyldningsdæksel for motorolie, kølervæske, sprinklervæske og eventuelt olie til servostyring.
 
Du skal kunne kontrollere, om følgende forhold er opfyldt:
 
VEDR STYRETØJET: 
 
Der må normalt ikke være ratslør. Dette kontrolleres ved, at hjulene straks følger rattets bevægelse (i biler med servostyring foretages kontrollen med startet motor).
Du tjekker selv i venstre side. Sagkyndig drejer på rattet mens du tjekker i højre side.
 
Væskestanden i en eventuel servobeholder skal følge bilfabrikantens forskrifter. Dette kontrolleres enten ved, at væskestanden er mellem min. - og max. -mærket, eller ved at kontrollampen herfor ikke er tændt.
 
VEDR BREMSEN: 
 
Bremsepedalens belægning skal være skridsikker
 
Mindst en centimeters frigang inden bremsen aktiveres
 
Bremsepedalen må ikke kunne trædes i bund, men kun ca. halvt ned når der trædes hårdt på pedalen. 
 
Pedalvandringen er i øvrigt afhængig af bilfabrikatet.
 
Bremsepedalen må ikke synke, mens den holdes nedtrådt ved konstant tryk.
 
Ved bremser med vakuumforstærker skal bremsepedalen efter 3-4 tryk med slukket motor dog synke et lille stykke, mens den holdes nedtrådt og motoren derpå startes.
 
Væskestanden i bremsevæskebeholderen skal være mellem min. - og max. -mærket eller ved, at kontrollampen ikke er tændt. 
 
VEDR PÅBUDTE LYGTER, REFLEKSER OG HORN: 
 
Alle lygter og reflekser skal være hele og rene, og alle lygter skal kunne lyse. 
 
Nærlyset må ikke blænde (bedømt på, at overkanten af lysgrænsen falder 1 cm pr. m). Og oplyse vejen 30 m frem asymetrisk til højre
 
Fjernlyset skal oplyse vejen 100 m frem.
 
Stoplygterne skal give væsentligt kraftigere lys end baglygterne som skal kunne ses på 300 meters afstand.
 
Blinklygterne skal blinke med gult lys, der tydeligt kan ses i sollys. 
 
Havariblinket skal kunne tænde alle blinklygter samtidig. 
 
Nummerpladelygter skal have hvidt lys, der kan belyse den bageste nummerplade så  den kan læses fra 20 meters afstand.
 
Lygter i et lygtepar skal have ens farve og lysstyrke. 
 
Hornet skal have en klar, konstant tone.
 
VEDR MOTOR OG UDSTØDNINGSSYSTEM:
 
Motoren må ikke udvikle unødig røg og støj. 
 
Udstødningssystemet skal være tæt og sidde fast.
 
Udstødningsrøgen skal være klar.
 
Motorolie skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde, aflæst på oliepindens max. - og min. -mærker eller efter instruktionsbogens anvisninger.
 
Kølervæske skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde bedømt efter instruktionsbogens anvisninger. 
 
VEDR DÆK OG STØDDÆMPERE:
 
Dæk skal have mindst 1,6 mm dybde i hovedmønstret på alle hjul, eventuelt bedømt ved slidindikatorer. 
 
Dæk og fælge skal være ubeskadigede. 
 
Støddæmpere skal være virksomme ved alle hjul, bedømt ved, at bilen straks går i ro efter en kraftig påvirkning af støddæmperne. 
 
VEDR. SÆRLIGT UDSTYR: Sprinklervæske skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde.
 
 

Jens Køreskole

Byenden 20 A, Sigerslev

4660 Store Heddinge

Tlf 23 29 46 19

Mail: jeoha@live.dk